Byen på kanten

Først kommer vinden. Polly flyver mod syd langs Korsikas kyst, indtil øen slutter. Foran hende er der åbent vand, og langt væk ligger der en anden ø, lav og blå. Det er Sardinien. Vandet mellem dem hedder Bonifaciostrædet, og vinden blæser hårdt igennem det.

The wind comes first. Polly flies south along the coast of Corsica until the island ends. In front of her there is open water, and far away another island, low and blue. That is Sardinia. The water between them is called the Strait of Bonifacio, and the wind blows hard through it.

Hun vender om og ser byen. Den står på en hvid klippe, helt ude på kanten. Husene er høje og smalle, med lukkede skodder. Så lægger Polly mærke til noget mærkeligt. Der er intet mellemrum nederst ved murene. Husenes sten går direkte over i klippens sten. Og klippen falder omkring halvfjerds meter ned til havet.

She turns back and sees the town. It stands on a white cliff, right at the edge. The houses are tall and narrow, with closed shutters. Then Polly notices something strange. There is no space at the bottom of the walls. The stone of the houses goes straight into the stone of the cliff. And the cliff falls about seventy meters down to the sea.

Polly lander på den gamle bymur og kigger ned. Klippen er bleg og tør. Måger flyver i cirkler langt under hende. Så ser hun endnu noget mærkeligt. Nogen har hugget en smal linje ind i klippen, og inde i den er der trin.

Polly lands on the old town wall and looks down. The rock is pale and dry. Gulls fly in circles far below her. Then she sees something strange. Someone has cut a narrow line into the cliff, and inside it there are steps.

Hun prøver at tælle dem, men lyset er ved at forsvinde. Trinene går ned og ned ind i skyggen. Havet bevæger sig mod klippen dernede. Polly tænker: Jeg skal derned.

She tries to count them, but the light is going. The steps go down and down into shadow. The sea moves against the rock below. Polly thinks: I am going down there.